Green Product er et eksportselskab, ejet af de danske skovdyrkerforeninger, der skal sikre afsætningen af medlemmernes produktion af juletræer og klippegrønt. Selskabet har hovedkontor i Ry i Danmark og beskæftiger fast 3 personer året rundt.
Skovdyrkerforeningerne fungerer som rådgivningsorgan for deres medlemmer og er fordelt på 7 afdelinger over hele Danmark, der tilsammen producerer omkring 1 mio. juletræer og 5.000 tons klippegrønt årligt.
Ved højsæsonens start varetager skovdyrkerforeningerne opmærkning og kvalitetskontrol i tæt samarbejde med Green Product. På den måde sikres en ensartet og høj kvalitet.
Medlemmerne kan Global GAP certificere deres dyrkningsarealer via Skovdyrkerforeningen. Certificeringen skal sikre at lovgivningen omkring miljøpåvirkning og arbejdsforhold overholdes og kan dokumenteres.
Certificeringen sikrer sporbarhed mellem producent og kunde - bla. ved hjælp af det unikke nummer på etiketten, der bruges ved opmærkningen.
På 4 travle uger bliver der skovet, pakket og afhentet 1.000.000 juletræer, fordelt på over 10.000 paller, klar til levering i 18 europæiske lande.
Green Product er i dag Danmarks største eksportør af juletræer og klippegrønt. Medlemmerne dyrker intensivt og af høj kvalitet, og deres store interesse og omsorg for dyrkning og pasning er med til at sikre at danskproducerede juletræer og klippegrønt er et af vore stolteste og vigtigste brands på eksportmarkederne.


